Hasselhaven 12, 3500 Værløse

Indflytningsklart rækkehus med charme og flot arkitektur fra 2006.

- Fire soveværelser samt to toiletter.

- Gulvvarme i stueplan samt fjernvarme som varmekilde.

- Tæt på Hareskoven, Farum- og Søndersø, golfklub, bymidte, skole, institution og offentlig transport.

- Godt naboskab.

Dette moderniserede rækkehus på Hasselhaven 12 kan nu blive dit. Med en helt række opgraderinger i forhold til det originale byggeri som ekstra toilet, udvidet repos, nyere gulv med gulvvarme og nyt køkken fra 2021.

Boligen byder dig velkommen i en mindre entré med lidt opbevaringsplads og fører dig videre ind i køkken-alrummet. I det øjeblik du træder ind i boligen kan du straks fornemme rummeligheden og det fortrinlige lysindfald.
Du får et flot køkken med god skabsplads, en spiseafdeling med plads til spisebord og hyggelig sofaafdeling.
Herudover finder du i stueplan et badeværelse, toilet samt to soveværelser. Det ene værelse kan integreres i stuen hvis der kun er brug for tre soveværelser. Under trappen op til 1. sal har du plads til opbevaring.

På 1. salen får du to gode værelser med god plads til senge og skriveborde samt et stort repos som er indrettet med lille sofaafdeling. Ydermere har du et godt opbevaringsrum over badeværelset, som tidligere var en hems. 1. salen er i det hele taget en fed afdeling for børn.
Fra stuen er der udgang til en hyggelig sydvendt have med terrasse og masser af sol.

Til boligen hører også en carport.

Ejendommen er beliggende i et nyere boligområde kendetegnet ved moderne kvalitetsbyggeri i rolige omgivelser tæt på Værløse Golfklub, Farum Sø, Søndersø med badebro samt Hareskoven. Desuden tæt på er Søndersøskolen, institution og sportsfaciliteter som multisportshal, svømmehal, rideskole og Fitness World. Derudover har du let adgang til motorvej og ejendommen ligger tæt på Værløse Station og bymidte.
Lige uden for hoveddøren tilbydes masser af naturoplevelser, idyl og stemningsfyldt atmosfære. Om du er til en løbetur eller en gåtur, så kan du få det opfyldt her. Er du til at cykle, uanset om det er racer-eller mountainbike findes der utallige muligheder tæt på. I Hareskoven har du masser af spor der går videre til Bagsværd- og Furesøen. Hvis du vil cykle racer, citybike eller stå på rulleskøjter har du de bedste vilkår her på den gamle landingsbane på den gamle flyvestation (som i dag er et rekreativt område) - lige omme på den anden side af Søndersø. Hvis du er til en kold øl, noget godt at spise eller blot en kop kaffe eller kakao, så er Bryggeri Skovlyst kun en lille køretur derfra.