Rygårds Alle 8, st. tv., 2900 Hellerup

Imponerende istandsat lejlighed i klassisk stil med herskabeligt look.

- Flotte detaljer som snedkerdekoreret paneler.
- Veldisponeret lejlighed med hyggeligt gårdmiljø.
- Centralt beliggende, kun 500 meter fra Hellerup Station.
- Fine parkeringsforhold på gaden.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde denne istandsatte lejlighed som har gennemgået en renovering fra A-Z. Af forbedringer kan nævnes nyt sildebensparket 22 mm eg, herunder isolation under gulvet, nyt køkken, nyt badeværelse med unidrain og gulvvarme, nye elinstallationer og eltavle, nyt afløb til toilet samt nye radiotorer i hele lejligheden.

Det har været vigtigt for sælger at bevare den klassiske stil i hele lejligheden, hvorfor de har restaureret de originale udskæringer i vindueskarmene samt den franske dobbeltdør mellem stuerne. Sælger har også valgt at bevare den originale stuk. Derudover har sælger fået lavet følgende snedkerløsninger: høje paneler, radiatorskjulere der er bygget til at passe til de høje paneler, tv-møbel der matcher de høje paneler samt emhætteskjuler.

Rygårds Alle 8 st. tv. er altså for den kræsne køber, der vil have klassisk stil i kvalitet.

Lejligheden består af en entre, der går ud i en fordelingsgang. Herfra har du adgang til boligens andre rum som er på højre side, køkken, badeværelse og 2 værelser alle med udkik til gård. På venstre side har du de to stuer en-suite.

Der er kælderrum tilhørende lejligheden. Derudover er der cykelkælder.

Gentofte kommune er kendt for sin mange tilbud til børn og unge. Derudover er kommuneskatten attraktiv.

Hvis du sætter pris på en virkelig imponerende lejlighed centralt i Hellerup, så er denne ejendom bestemt et besøg værd. Kig forbi til et af vores åbent hus arrangementer eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk for en fremvisning.