Parklodden 1, 2760 Måløv

Ét-plans ½ dobbelthus i eftertragtet kvarter med carport og udhus

- Lukket stisystem til Måløv skole, daginstitutioner, Måløv hallerne, Måløv idrætsanlæg og kulturhus Måløv.

- Skøn sydvendt og solrig have med terrasse.

- Kun 1,2 km til Måløv station og 1 km. til Hareskoven.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde dette Eurodan ½ dobbelthus på en attraktiv og central beliggenhed i Måløv, hvor I har mulighed for at sætte jeres eget præg på jeres kommende drømmebolig. Boligen kombinerer det bedste fra en villa med et rækkehus, herunder med en mindre, nem og overskuelig have.

Parklodden er et lukket boligområde fra starten af 90'erne bestående af 34 stk. ½ dobbelthuse. Områdets beboere er en blanding af børnefamilier, par uden børn og seniorer. Naboskabet er værdsat og man hjælper og holder øje med hinanden.

Boligen består af entré hvorfra du har direkte adgang til bryggers samt badeværelse. Videre fra entreen går du ind i det åbne køkken-alrum, i forlængelse heraf ligger dagligstuen. Fra dagligstuen har du adgang til husets soveværelse, hvorfra man har adgang til badeværelset. I den anden ende af huset, i forlængelse af køkkenet har du boligens 2 sidste værelser.

Haven er sydvendt og solrig og har en god størrelse, og er samtidig meget nem og overskuelig at vedligeholde, da det er en græsplæne med hæk. Der er både mulighed for at lave nogle bede, have en trampolin, et par fodboldmål eller blot lade den være som i dag. Hele sommeren kan nydes på terrassen under markisen.

Måløv er en by i udvikling og du bor under 1 km meter fra Måløv Hovedgade der byder på dagligvarebutikker (Fakta 200 meter derfra samt Meny og Netto under 1 km derfra), Fitness World, Cafe, restauranter, takeaway madsteder, blomsterforretning, bibliotek, S-toget (hvor du kan komme til Hovedbanegården på under 30 min) og meget andet. Derudover finder du i Måløv gode skoler, institutioner og mange forskellige idrætsforeninger.

Hvis du sætter pris på et ½ dobbelt hus i et attraktivt område og på en central beliggenhed i Måløv så er Parklodden 1 bestemt et besøg værd. Kik forbi til et af vores åbent hus eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk.