Bakketoften 10B, 2760 Måløv

Dobbelthus beliggende tæt på grønne omgivelser.

- Under 1.5 km fra Måløv Station samt Hareskoven og under 2.5 km fra Søndersø.

- Charmerende have.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde dette dobbelthus beliggende for enden af den gamle bydel i Måløv, hvorfra du kun har få hundrede meter til Måløv Naturpark og Møllemosen.

Allerede fra du ankommer til boligen, ligger du mærke til roen, fuglekvidderen og det charmerende hus med en yderst charmerende have.

For at komme ind i boligen træder du op ad nogle trapper. Stueplan indeholder, entré, gang, badeværelse, 3 værelser samt et køkken-alrum med udsigt udover haven. Fra gangen går du ned i underetagen, der består af en fordelingsgang, 3 disponible rum, hvoraf det store ”redskabsrum” kan bruges til mange ting. Derudover er der husets dagligstue. Fra dagligstuen træder du direkte ud i udestuen i haven, uden niveauforskel. Udestuen samt terrassen ved siden af udestuen er altså i samme niveau som dagligstuen. Du kan også fra ”redskabsrummet” træde direkte ud i haven i samme niveau.

Haven er en oplevelse i sig selv, med de hyggekroge og charme den har, og hvor solen kan nydes hele dagen.

Til ejendommen hører en carport.

Bemærk den flotte tilstandsrapport.

Ejendommen er yderst velbeliggende ikke langt fra Hareskoven, naturområdet ved den tidligere flyvestation Værløse og Søndersø. Ikke langt fra hoveddøren tilbydes altså masser af naturoplevelser, idyl og stemningsfyldt atmosfære. Om du er til en løbetur eller en gåtur så kan du få det opfyldt her. Er du til at cykle, uanset om det er racer-eller mountainbike findes der utallige muligheder lige rundt om hjørnet. I Hareskoven har du masser af spor der går videre til Bagsværd- og Furesøen. Hvis du vil cykle racer, citybike eller stå på rulleskøjter har du de bedste vilkår her på den gamle landingsbane på den gamle flyvestation – som i dag er et rekreativt område. Vil du bade året rundt kan du bruge Søndersø, der er 5.5 km rundt.

Måløv er en by i udvikling og du bor under 1.5 km fra Måløv Hovedgade der byder på dagligvarebutikker, Fitness World, Cafe, restauranter, takeaway madsteder, bibliotek, S-toget (hvor du kan komme til Hovedbanegården på under 30 min), apotek og meget andet. Derudover finder du i Måløv gode skoler, institutioner og mange forskellige idrætsforeninger. Der er under 1 km til institutioner, skole og idrætsfaciliteter.

Hvis du er interesseret i en attraktiv beliggenhed, så er Bakketoften 10B bestemt et besøg værd. Kig forbi til et af vores åbent hus eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk.