Dyssemarken 3, 2760 Måløv

Centralt beliggende i den gamle del af Måløv, tæt på alt.

- 1 km fra Måløv Station og Måløv Hovedgade og kun 500 meter fra Måløvhøj Skole.

- 2 km til Hareskoven og 3 km til Søndersø.

- Stor rummelig garage


Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson udbyder nu denne ejendom på en yderst attraktiv beliggenhed i den gamle del af Måløv med kun få hundrede meter til Måløv Naturpark og Møllemosen.

Boligen består i stueplan af bryggers, hvor du kommer ind. Fra bryggers går du ind i køkkenet, fra køkkenet har du adgang til den store stue. Fra stuen har du adgang til det ene af de to værelser i stueplan samt til en fordelingsgang, der giver adgang til badeværelse det andet værelse samt trappeopgang til 1. salen.
Første salen består af et stort repos der i dag bruges som stue, 2 værelser samt et rum, der er delvist forberedt til et badeværelse.

Til ejendommen hører en stor rummelig garage samt to overdækkede terrasser. Fra ejendommen har du direkte adgang til den store indbydende og lukkede legeplads, Trekanten.

Ejendommen fremstår i en stand som kræver en kærlig hånd, hvor køber selv skal færdiggøre blandt andet pudsningen af facaden og gøre tilbygningen færdig. Hvad angår tilbygningen så er der lagt 240 mm isolering og terrændæk er støbt og gulvslanger er trukket frem til stuen. Der skal udlægges 120mm hård isolering, armering, gulvvarmeslanger og pudslag samt fortsatsvægge med tilhørende strøm og lofter. Derudover skal du også være opmærksom på at etablere et eventuelt badeværelse på 1. sal. Her er der trukket vand og afløb med op til gulvhøjde, samt udluftning i tag.

Ejendommen er yderst velbeliggende ikke langt fra Hareskoven, naturområdet ved den tidligere flyvestation Værløse og Søndersø. Ikke langt fra hoveddøren tilbydes altså masser af naturoplevelser, idyl og stemningsfyldt atmosfære. Om du er til en løbetur eller en gåtur så kan du få det opfyldt her. Er du til at cykle, uanset om det er racer-eller mountainbike findes der utallige muligheder lige rundt om hjørnet. I Hareskoven har du masser af spor der går videre til Bagsværd- og Furesøen. Hvis du vil cykle racer, citybike eller stå på rulleskøjter har du de bedste vilkår her på den gamle landingsbane på den gamle flyvestation – som i dag er et rekreativt område. Vil du bade året rundt kan du bruge Søndersø, der er 5.5 km rundt.

Måløv er en by i udvikling og du bor kun 1 km fra Måløv Hovedgade der byder på dagligvarebutikker, Fitness World, Cafe, restauranter, takeaway madsteder, bibliotek, S-toget (hvor du kan komme til Hovedbanegården på under 30 min), apotek og meget andet. Derudover finder du i Måløv gode skoler, institutioner og mange forskellige idrætsforeninger. Der er 500 meter til institutioner, skole og idrætsfaciliteter.

Hvis du er interesseret i en attraktiv beliggenhed, og en bolig hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg så er Dyssemarken 3 bestemt et besøg værd. Kig forbi til et af vores åbent hus eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk.