Nøddelunden 68, 2765 Smørum

Nyistandsat ende-rækkehus med solrig have.

- Beliggende i det eftertragtede rækkehusmiljø, Nøddelunden i Smørum.

- Tæt på indkøb, skole, daginstitutioner og offentlig transport.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde dette istandsatte ende-rækkehus, beliggende på en af de bedste placeringer i Smørum. Boligen har for nylig gennemgået en større renovering som består af nyistandsat badeværelse og toilet, samt nye gulve og vinduer i hele huset.

Boligen består af en flot entre med trappe til 1. sal. Fra entreén er der direkte adgang til det nyistandsatte toilet, et pænt og lyst køkken alrum samt dagligstue, som begge fremstår indbydende med godt lysindfald. Fra stuen er der direkte udgang til udestue, hvorfra der er udgang til stenbelagte gårdhave.
Første salen består af et stort soveværelse med godt lysindfald og god skabsplads samt yderligere to gode værelser, hvor det ene har adgang til udnyttet loftrum med ovenlysvinduer. Desuden er boligens nyistandsatte og store badeværelse placeret på 1. salen.

Allerede ved ankomsten til Nøddelunden sænker roen sig og du fornemmer med det samme et område, hvor man hilser og passer på hinanden. Området er en blanding af børnefamilier, par uden børn samt seniorer.

Rækkehuset er en del af grundejerforeningen "Nøddeparken", der er en veldrevet forening med styr på tingene. Foreningen henvender sig til både børnefamilier, såvel som de lidt ældre der ønsker at bo i roligt og ugenerede område. Parkeringsforholdene er ligeledes ideelle og der er altid plads til gæster.

Smørum er kendt for sine stisystemer, hvor man kan komme rundt i hele byen via stisystemer på gåben eller cykel. Dette er uanset om du skal til Børnehuset Regnbueskytten, én af de to skoler beliggende i Smørum eller det nærmeste supermarked. Derudover kan du også via stisystemet komme til både biblioteket og Smørum Centret, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, benytte én af centrets restauranter eller dyrke fitness.

Der findes et meget aktivt idrætsmiljø i Smørum, alt lige fra gymnastik, fodbold, håndbold, tennis, badminton, svømning, fitness til golf og meget mere.

Der går busser fra Smørum til Ballerup og Måløv, hvorfra du kan tage S-toget videre ind mod København og du kan komme på motorvejen kun 2 km derfra.

Hvis du sætter pris på et indbydende flot istandsat rækkehus på en af de bedste beliggenheder i Smørum, så er Nøddelunden 68 bestemt et besøg værd. Kik forbi til et af vores åbent hus eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk.