Søndersøvej 28, 3500 Værløse

Beliggende i det eftertragtede Søndersøkvarter under 200 meter fra Søndersø og 500 meter fra Hareskoven

- Stort hus med skøn have og med mange gode værelser

- Udsigt til Søndersø fra dagligstuen på 1. sal

- Hanstholm køkken med fræsede greb og granit bordplade fra 2018.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde denne skønne bolig i Søndersøkvarteret på en fantastisk beliggenhed med under 200 meter til Søndersø, hvor du kan bade hele året rundt (badebroen er kun 5 min derfra) - så er du til vinterbadning så har du alle muligheder for dette.

Allerede fra du ankommer til boligen lægger du mærke til den hyggelige og frodige have, med plads til både leg og ro. Her kan du tilbringe mange timer om sommeren i de forskellige hyggekroge, i gode venner og families lag med en kop kaffe eller et glas vin. Det kan også være på den ugenererede terasse (hvoraf den ene ende er overdækket), omgivet af en stor rhododendron, der både giver hygge og skærmer mod naboerne.

Boligen består i stueplan af en entre, badeværelse, bryggers, fire værelser samt køkken i åben forbindelse til spisestuen. Første salen består af et badeværelse (med udsigt udover Hareskoven), to værelser samt en stor dagligstue, hvorfra du har udgang til en overdækket altan med udsigt udover Søndersø. Udsigten udover Søndersø har du også inde fra dagligstuen.

Til boligen hører en dobbelt carport. Derudover hører et anneks placeret bagerst i haven, der både kan bruges til overnattende gæster eller som det benyttes til i dag, et kontor. Annekset er isoleret i vægge og lofter og der er trukket el derud til. Det er opvarmet med el-radiatorer. Annekset har også en overdækket terrasse, der giver en hyggelig oase.

Hele året rundt kan du udover at nyde roen i haven gå en tur rundt om Søndersø (den er ca. 5.5 km rundt). Da boligen ligger så tæt på Søndersø, kan man sige den næsten ligger i baghaven. Om sommeren kan du efter en gåtur eller en løbetur, slutte af med en svømmetur ved badebroen.

Lige uden for hoveddøren tilbydes masser af naturoplevelser, idyl og stemningsfyldt atmosfære. Om du er til en løbetur eller en gåtur, så kan du få det opfyldt her. Er du til at cykle, uanset om det er racer-eller mountainbike findes der utallige muligheder lige rundt om hjørnet. I Hareskoven har du masser af spor der går videre til Bagsværd- og Furesøen. Hvis du vil cykle racer, citybike eller stå på rulleskøjter har du de bedste vilkår her på den gamle landingsbane på den gamle flyvestation (som i dag er et rekreativt område) - lige omme på den anden side af Søndersø. Hvis du er til en kold øl, noget godt at spise eller blot en kop kaffe eller kakao, så er Bryggeri Skovlyst kun 20 min. gang derfra.

Søndersøkvarteret er et yderst eftertragtet kvarter i Værløse, og er et lukket og meget børnevenligt område, hvor børn roligt kan færdes på vejen, da det kun er beboerne der kører. Søndersøskolen og daginstitution ligger i gå- og cykelafstand (1 km derfra). Fitness World ligger 800 meter fra boligen og Værløse Bymidte er også kun 1 km. derfra med gode indkøbsmuligheder, specialforretninger, kulturstedet Galaksen, hvor der afholdes koncerter og stand-up og Værløse S-tog med under 30 min. til Nørreport Station. Hillerødmotorvejen tager dig direkte til indre By.

Boligen er oplagt til den større børnefamilie, som samtidig også ønsker værelser/anneks til kontor eller overnattende gæster. Ønsker du også et stærkt naboskab, hvor man både hygger sig sammen og holder øje for hinanden er boligen bestemt også et besøg værd. Vi glæder os til at se jer på åbent hus eller bestil en fremvisning på 88626020.