Bredebovej 33, 1. mf., 2800 Kongens Lyngby

2-værelses lejlighed i det eftertragtede Mølleåparken beliggende i et naturskønt område.

- Tennisbane, motionsrum, billard, bordtennisrum, cykelparkering og vaskeri.

- Stor og brugbar altan med plads til bord og stole med udsigt til grønne områder og træer.

- Gode parkeringsforhold

- Opvarmes med fjernvarme.


Leder du efter en attraktiv 2-værelses lejlighed tæt på natur og masser af indkøbsmuligheder så er Bredebovej 33 1 mf lige noget for dig. Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har nu fornøjelsen at udbyde denne 2-værelses lejlighed i det idylliske Brede. Her er der ikke langt til hverken sø eller skov med mulighed for både smukke gå- eller løbeture gennem Ravnholm, Ørholm, Brede og til Dyrehaven.

Kendetegnende for Mølleåparken er udover alle de muligheder ejerforeningen stiller til rådighed, naturen helt tæt på, kort afstand til dagligvare indkøb samt den korte afstand til Lyngby og Virum.

Ejerforeningen disponerer over tennisbane, motionsrum, billard og bordtennisrum, cykelparkering og vaskeri. Du har altså alle muligheder for både at være aktiv og social. Derudover er der mange parkeringspladser, så du oplever ikke, at du ikke kan finde en p-plads til hverken dig eller dine gæster.

Fra Mølleåparken er der kun få skridt til ådalen og de stier, der fører omkring skovene langs Mølleåen. Du har altså alle muligheder for gode gå-og cykelture.

Lejligheden består af en fin entre med plads til opbevaring og en lille hyggekrog med stol og mindre bord, som du kan bruge som et lille ugeneret læsehjørne. Lejlighedens badeværelse er til højre for entreen når du træder ind. Fra entreen kommer du ind i den store stue, hvor du både har et fantastisk lysindfald og en skøn udsigt til grønne områder. Fra stuen har du både adgang til det lukkede køkken, med en lille spiseplads samt værelset, hvor der også er god opbevarings plads.
Fra stuen har du udgang til altanen, som er yderst attraktiv, dels med sin størrelse, dels med sin udsigt.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

Brede Torv med indkøb er lige rundt om hjørnet. Derudover er Brede Station under 500 meter væk, som kan føre dig til Lyngby Station. Lyngby tilbyder alle muligheder for shopping, biograf, restauranter og cafeliv.

Der findes et meget aktivt idrætsmiljø i Lyngby, alt lige fra gymnastik, fodbold, håndbold, tennis, badminton, svømning, fitness til golf og meget mere. Derudover er DTU i kort afstand derfra.

Hvis du sætter pris på en lejlighed på en attraktiv beliggenhed, så er Bredebovej 33 1. mf bestemt et besøg værd. Kik forbi til et af vores åbent hus eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail boligsalg@ronniekarlsson.dk.