Gammel Bagsværdvej 24A, st. th., 2800 Kongens Lyngby

I hjertet af Lyngby, høj 3-værelses stuelejlighed (hvor du ikke kan se ind).

- Kort afstand til Lyngby centrum, indkøb og offentlig transport.

Ejendomsmæglerfirmaet Ronnie Karlsson har fornøjelsen af at udbyde denne fine lejlighed helt centralt beliggende i Lyngby. Lejligheden er ideel både til den yngre familie med barn på vej eller et barn, som studiebolig eller til det ældre par. Lejligheden indeholder en entre, badeværelse med separat bruseniche, lukket køkken, et stort værelse, et lidt mindre værelse og en stue. I det store værelse er der plads til både opbevaring og et lille kontor. Til lejligheden er der brugsret til kælderrum, vaske- og tørrekælder, cykelkælder og grønne fællesarealer.Lejligheden er ideel, hvis du skal studere på DTU, der ligger i cykelafstand, ligesom der er gode busforbindelser dertil Lejligheden er beliggende kun få minutters gang fra Lyngby Sø, hovedgaden og S-toget. På hovedgaden kan du få opfyldt alle dine behov for shoppemuligheder og indkøb. Det samme kan du få i Magasin og Lyngby Storcenter. Er du til natur, har du udover Lyngby Sø, Mølleåen, Dyrehaven og Bagsværd Sø tæt på lejligheden. Om du er til en løbetur eller en gåtur, så kan du få det opfyldt her. Er du til mountainbike, findes der også masser af spor. Med S-toget er der kun 15 min til Nørreport. Hvis du sætter pris på en lejlighed, med masser af muligheder, så er Gammel Bagsværdvej 24A st. th. bestemt et besøg værd. Kig forbi til et af vores åbent hus-arrangementer eller kontakt os på telefon 88626020 eller mail for en fremvisning.